Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne gælder for samtlige afdelinger af Stenbæks Køreskoler som er Rebekkavej Køreskole, Birkerød Køreskole, Helsingør MCKøreskole og Gribskov Køreskole.

Betaling

STENBÆKS KØRESKOLER modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard eller via bankoverførsel.

STENBÆKS KØRESKOLER krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Fortrydelsesret

Der er fuld returret indtil undervisning begynder, således, at der ikke allerede er taget hul på et betalt forløb (eks: en teoritime taget ud af et kørekorts forløb). Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot kontakte STENBÆKS KØRESKOLER eller en af afdelingerne, og det fulde købsbeløb refunderes til din konto indenfor få dage.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal det være STENBÆKS KØRESKOLER i hænde senest 1 år efter køb.

Refusion

Ønsker du ikke at fortsætte undervisningen hos STENBÆKS KØRESKOLER efter at du har betalt hele beløbet, refunderes det betalte på følgende måde:

  • Efter start på teorihold:
    Det betalte beløb minus kr. 2.295,-
  • Efter manøvrebane:
    Det betalte beløb minus kr. 4.490,-
  • Efter start på første kørelektion:
    Efter start på første kørelektion på vejen refunderes det betalte beløb minus kr. 4.490,- samt minus de antal kørte lektioner på vej til den til enhver tid gældende køretime-sats. Overstiger regnestykket det faktiske betalte beløb, har man ingen krav på tilbagebetaling. I tvistsager kan det maksimale beløb der tilbagebetales ikke overstige det faktiske betalte beløb.

Kravet om evt. refusion skal være forelagt STENBÆKS KØRESKOLER senest inden for et år efter den første indbetalingsdato (fremgår nederst af din ordre/faktura). Derefter har man ingen krav på tilbagebetaling.

Aflysning af kørelektioner

Aflysning af en kørelektion skal ske 2 hverdage før inden kl. 12:00. Mandagens kørelektioner skal dog være aflyst senest fredag inden kl. 12:00. En kørelektion der ikke er aflyst rettidigt skal denne betales. Har du ikke din logbog/lektionsbog med eller er påvirket af spiritus, bliver du nægtet kørsel. Kørelektionen SKAL afregnes med din kørelærer.

Manøvrebane: Pauseregler – aflysning

Manøvrebanen er gyldig i 3 måneder under forudsætning af, at du har haft kørelektioner på vejen. Dette betyder, at hvis du har været på manøvrebane, men ikke kørt på vejen i mere end tre måneder efter , skal du igen på manøvrebane mod betaling.

Aflysning kan ske op til 4 hverdage før. Aflyser du ikke rettidig, eller, ikke møder op, skal du betale igen! – se prisen under løssalg. Ved sygdom kan manøvrebanekursus IKKE refunderes, jf. køreteknisk anlæg regler vedr. aflysning af manøvrebaner.

Glatbane: Pauseregler – aflysning – nægtet adgang

Glatbanen er gyldig i 1 år under forudsætning af, at køreundervisningen ikke afbrydes.

Aflysning kan ske op til 7 hverdage før eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidigt, eller ikke møder op, skal du betale igen! – se prisen under løssalg).

Du skal have gennemført glatbaneteori inden du møder på glatbane. Har du ikke taget lektion 46+47, og/eller der mangler underskifter i din logbog/lektionsplan, kan du blive nægtet adgang til glatbanen. Dette indebærer genbestilling samt genbetaling af glatbanen, se priser under løssalg på hjemmesiden.

Dit ansvar – Mangelfuld eller ukorrekt udfyldte dokumenter – manglende underskrifter

Det er altid elevens eget ansvar at have samtlige dokumenter i underskrevet stand med til de respektive anstalter, myndigheder samt under kørsel og til teoriundervisningen. Er dine dokumenter mangelfulde, og der f.eks. mangler underskrifter, risikerer du ikke at kunne gennemføre det planlagte forløb til f.eks. manøvrebane, glatbane, kørelektioner, teoriundervisning, teoriprøve eller praktisk prøve.

Nægtet adgang pga. mangelfuld eller ukorrekt udfyldte papirer til f.eks. kørelektioner, manøvrebane, glatbane, teoriprøve samt praktisk prøve betyder genbestilling og dermed genbetaling ifølge prislisten (se under løssalg på hjemmesiden).

Pauseregler

Holder du pause på længere end 3 måneder, skal du starte forfra. Dette betyder også at du skal betale igen.